Velkommen til Comfort Electronics’ miljøprofil.
Komfort, økonomisk bæredygtighed og langsigtede løsninger er en del af fundamentet for enhver virksomhed, der ønsker at bidrage til menneskers livskvalitet. Hos Comfort Electronics ved vi dog, at endnu en faktor gør sig gældende, når vi skal skabe energirigtige løsninger for opvarmning, belysning og el-produktion for de danske hjem og virksomheder; den faktor er udgjort af miljøet.
Det betyder, at vi indtænker miljøet i vores ydelser, fordi vi, ligesom den kræsne og oplyste forbruger, ved, at vi alle bærer et ansvar for at passe på vores klode. Hos Comfort Electronics mener vi derfor, at langsigtede løsninger ikke skabes uden en samtidig hensyntagen til vores miljø.
Udfasningen af fossile brændsler til el-produktion og konventionel opvarmning er en realitet, hvilket bekymrer mange forbrugere, da de er usikre på, om processen ved at overgå fra eksempelvis kul, olie og gas til alternative energiformer kun tilgodeser miljøet og derfor bliver en ”dyr fornøjelse”. Eksempelvis er omstilling fra konventionel opvarmning til varmepumper i de fleste tilfælde faktisk god brugerøkonomi, da vores moderne varmepumper er høj effektive og dermed energibesparende.
Derudover bevirker de stadigt stigende priser på fossile brændsler, at investeringen i alternative løsninger må siges at være økonomisk sund- og ikke mindst miljørigtig fornuft. Hos Comfort Electronics søger vi på den baggrund derfor at efterleve påbud fra klima- og miljøkommissioner ved at levere nogle af markedets mest effektive og miljøvenlige produkter; hertil tilkendegiver den nyeste forskning for fremtiden eksempelvis:
”Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøllerne leverer energien og med fjernvarme. Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal tilsammen levere energien til fjernvarmen.”
Det er en æressag for Comfort Electronics at ligge forrest i feltet, når det gælder miljørigtig opvarmning- belysning af- og el-produktion til de danske hjem og virksomheder; en endnu større ære er det dog at gøre denne hensyntagen til en fordel for dig som forbruger, så vi nemt og økonomisk rentabelt kan løfte ansvaret for fremtiden og miljøet i fællesskab.
Comfort Electronics - sammen gør vi en forskel.