Jordvarme er det komplette varmesystem, som sikrer dig opvarmning af boligen, varmt vand i hanerne og ydermere stor økonomisk besparelse; som sidegevinst passer du på miljøet og sparer klimaet for store mængder af CO2.
Grunden hertil er, at du med jordvarme får en langsigtet løsning, som imødekommer fremtidens krav til boligopvarmning og de støt stigende afgifter på fossile brændstoffer, som du ikke længere vil have behov for; den begrænsede merudgift til installationen af jordvarme sammenlignet med installationen af konventionel opvarmning, vil du derfor hurtigt tjene ind på besparelserne fra de forsvundne afgifter og den højeffektive udvinding af energi fra jorden.
Hvis du er ved at bygge nyt hus og alligevel skal investere i et nyt varmeanlæg, ny varmtvandsbeholder og hvad dertil hører, vil jordvarme være oplagt som dit nye varmesystem, og har du allerede hus og overvejer en udskiftning af dit gamle varmesystem, vil du opleve store besparelser ved omlægning til jordvarme; især hvis du er vant til elvarme eller et gammelt oliefyr.
Jordvarmens kredsløb
I løbet af sommeren tilføres det øvre jordlag store energimængder fra solen. Da denne energi lagres i jorden ved forholdsvis lave temperaturer, forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren. Det betyder, at det øvre jordlag indeholder et stort depot af akkumuleret solenergi, som automatisk genskabes hver sommer. Ved hjælp af et slangesystem nedgravet i jorden og en varmepumpe, udtrækkes energien fra jordlaget og anvendes til varmt vand og opvarmning af boligen året rundt.
Centralt for jordvarmens kredsløb er varmepumpen, som tilsluttes et varmeudvindingssystem, der består af nedgravede plastslanger. Slangeenderne tilsluttes et fordelerrør, som er forbundet til varmepumpen.
Når varmepumpen er i drift, cirkulerer et kølemiddel, der opvarmes ved selv meget lave temperaturer, gennem slangerne. Den cirkulerende væske opvarmes af energien, som er lagret i jorden, og varmepumpen transporterer denne udvundne solenergi til husets centralvarmeanlæg.
Jordvarmeanlæg har den fordel, at de, uanset udendørstemperatur, sol og vind, kan levere energi og dermed varme i ubegrænsede mængder, når du har behov for det. Samlet set er jordvarmeanlægget således i stand til at udvinde den beskeden varme i jorden og forvandle den til en behagelig og langt højere temperatur i både brugsvand og radiatorer inde i huset.
Vedligeholdelse
Der meget lidt vedligeholdelse ved et jordvarmeanlæg. Slangerne ligger beskyttede under jorden og varmepumpen, der trækker selve jordvarmen ud, passer stort set sig selv. Levetiden på både varmepumpen og de nedgravede plastrør er lang, og du kan forvente et stabilt varmesystem de næste mange år.
Comfort Electronics anbefaler et årligt eftersyn af jordvarmeanlægget udført af en autoriseret installatør.